| Jeg var lige flyttet til Hvidovre da jeg opdagede Vestvolden.
Med en del historisk interesse i bagagen blev jeg hurtigt grebet af både
dens tilblivelse,
dens store og unikke anlæg og omtumlede historie
og
ikke mindst dens videre skæbne
som glemt og forsømt.
Offer for sin egen militære nyttesløshed, offer for 1. verdenskrigs politiske
tømmermænd,
de anti-militaristiske doktriner
i sidste halvdel af sidste århun-
drede og endelig offer for
sit eget forfald og
manglende økonomi i kommunerne.
Jeg husker med glæde tilbage til min første
fotosafari i midtfirserne, hvor jeg i
forbindelse
med et foredrag i hjemmeværnet skulle bruge lysbilleder fra hele
volden. På cykel
fra Avedøre
til Utterslev.
Men jeg husker også min rædsel, da jeg i forbindelse med denne side var rundt
i Avedøre-området . Nedslidt, ufremkommeligt, mørkt og fugtigt og hverken
spændende eller
rekreativt,
medmindre man kan nøjes med en tur på voldgaden.
Jeg mener det er en samfundsopgave at viderebringe vor historie til vore
efter-
kommere -
også den nyere.
Kunne man forestille sig at den manglende interesse der vises Vestvolden
var
blevet
f.eks. guldhornene til del. Så havde man i dag drukket øl af dem på det
lokale
værtshus
i Møgeltønder.
Solvognen kunne være blevet legetøj i en
børnehave
i Trundholm, og
gravhøjene i Jelling kunne være blevet nogle gode kælkebakker,
ganske som kølehøjen
fra den første
Paradislejr har været det, medens man stadig
kunne komme ind til den.
Listen af kulturværdier der kunne være brugt til rekreative formål er næsten
endeløs,
hvis alle gennem tiderne havde haft
samme indstilling kulturværdier som man haft
til
det, der engang var et
revolutionerende voldanlæg.
Et voldanlæg, der militærhistorisk er unikt i både Europa og resten af verden.
Jeg mener Hvidovre har en moralsk pligt til både at bevare sin del af
historien og at
formidle den, og i samme åndedrag berige
kommunen med noget der kunne blive en
stor
attraktion.
Denne side skal være en del af mit beskedne bidrag til at bringe Hvidovres del af Vest-
volden
tilbage til lyset og borgerne.
Siden har siden sin tilblivelse vokset sig stor.
De 50 års forsvarshistorie mellem 1870 og 1920 er så interessante og spændende,
at
jeg mener
det er vigtigt at understrege hvilket stort bygningsværk Hvidovre har sin
andel
af.
Projektet voksede. Jeg indså snart at befæstningen af København var historisk
forbundet af
tid. Udelukkende at beskrive Vestvoldsperioden ville ikke give det rette
historiske
billede af københavn som fæstningsby. Dette medførte at Nordfrontens forter og
værker,
kyst- og søforterne og meget andet blev føjet til.
Da tidligere betragtninger lå til grund for den 3. befæstning blev tidligere
tiders voldanlæg m.m.
ligeledes medtaget.
Tune-stillingen kom med, idet den var en direkte følge af de beslutninger der
førte til sløjfning
af forterne og vestvolden.
Endelig er anlæggene forsøgt sat i militærhistorisk perspektiv.
I 1965 skrev A.N.Hvidt i sin bog Vestvolden:
...og endnu efter 44 år ligger Vestvolden i stort set samme stand som da den
sidste fæstnings-artillerist en forårsdag i 1920 marcherede ud af Glostruplejren
for at tage
toget til København.
I 2006 ville jeg ønske man kunne man skrive, at den i Hvidovre er i stort set
samme
stand
efter 86 år. Men det er ikke rigtigt. Skiftende kommunale samlinger har
ignoreret
denne, vores
historie, og stiltiende tilladt den at forfalde og gro til.
Hvis ikke dette afsnit af volden, med den første lejr, med den eneste
skarpskydning og
med Avedørelejren som nærmeste nabo med ledige og egnede lokaler skulle
profilere
Vestvolden - hvem skulle så ?
Måske de der har visioner til mere............
Søren Østergaard
|
