Vestvolden bestående af Vestenceinten og Husumenceinten, er en uafbrudt forsvarsstilling, bygget i perioden 1888-1892.

Voldens fremherskende princip, det modificerede bastionære grundrids,  er udviklet af den danske oberstløjtnant Sommerfeldt, i samarbejde med belgiske general Brialmont og hollandske general Kromhout. De to sidstnævnte havde stor erfaring fra fæstningsbyggerier i Holland og Belgien (Antwerpen, Namur og Liege)
 

Sommerfeldt

Brialmont

Kromhout

Opgaven var at opretholde en spærrelinie mod fjendtlig fremtrængen fra vest og syd mod hovedstaden samt at holde fjendtligt artilleri på så stor afstand, at København ikke kunne beskydes. Samtidig skulle Vestvolden flankere de sydligste dele af Nordfronten.

Forsvarsværket bestod af en 14,5 km. lang enceinte (d.v.s en sammenhængende åben voldlinie) der strakte sig i et langt vestligt buet forløb fra Køge Bugt ved Avedøre til til Utterslev Mose.
Nordligst er der en skarp kort østlig bøjning for at hindre flankerende beskydning.
Foran volden fandtes en våd grav, og foran denne en 8 meter bred dækket vej bag det foranliggende glacis. Glaciset kunne indrettes til infanteriforsvar.
 

Tværsnit af Vestvolden.

 1. Voldbanen, 2. Voldgaden, 5. Voldgangen, 6. Kanonbrisk, 7. Brystværn, 9. Voldkronen, 10. Escarpen, 11.Berme,  12. Voldgraven med
     kynette, 13. Kontrescarpen, 14. Den dækkede vej, 16. Fodfolksbanket, 17. Glacis.

 Selve volden var delt i afsnit (fronter) på 1000 alen (600 meter). Hvert afsnit var nummereret fra nummer 0 ved Køge Bugt og var
 geometrisk en ret linie.
 

 
Den nordligste ombøjning benævnes Husum-enceinten. Den havde 4 fronter med polygonalt grundrids.
Graven foran de to midterste fronter via flankeret af en saillantkaponiere. Den sydligste af Husumenceintens fronter der var dækket af oversvømmelser fra den foranliggende Kagsmose, var flankeret fra den åbne vold medens den østlige front var flankeret fra en kort åben flanke i Utterslev Mose.

På resten af Vestenceinten var anvendt det modificerede bastionære grundrids, der er nærmere beskrevet nedenfor. Dog havde Vestenceintens midterste 5 fronter et polygonalt grundrids.
 

Kaponierens skudretning i forhold til kanalen

Enkeltkaponiere, skudretning mod venstre

I enceintens kaponierer fandtes skytsrum, magasiner og opholdsrum til besætningen.
Vandstanden i graven blev holdt i niveau af to dæmninger ved Roskilde Landevej og Vestbanen samt er antal små betondæmninger kaldet batardeauer. Kanalen var ved anlæggelsen 17 meter bred ved vandspejlet og 6 meter bred ved bunden. Dybden var 3-3½ meter. Vandet var dels grundvand og dels vand fra Utterslev Mose.
 

Batardeau med stormgitter set fra siden

Voldens brystværnstykkelse er ca. 10 meter. Stien bag voldkronen (voldgangen) lå 3 meter under ildlinien og var ca. 4 meter bred.
Fra voldgaden førte ramper op til voldgangen og herfra til kanonbænkene. Til sikkerhedsarmering (beredskab) fandtes 56 stk. fæstnngsskyts på betonbrisk samt feltskyts.
 

15 cm. kort jernkanon M/1888