For at undgå lange transporter af tung og eksplosionsfarlig ammunition under evt. beskydning var det vigtigt at ammunitionen blev
 opbevaret i umiddelbar nærhed af skytset.
 Midt i batterierne ligger magasinbygningen sig. Ammunitionsrummene sig tilgængelige fra voldgaden ad  en trappe. Fra magasinet fører
 en elevator ammunitionen op til en niche, som i voldgangshøjde er anlagt i magasinets formur. Ved sidn af elevatoren er anlagt 2 små
 såkaldte håndmagasiner. Ammunitionsnicher er anbragt i alle kanonstillingernes brystværnsmur.

                          Bygmesteren, Oberstløjtnant Sommerfeldt, kan selv forklare: (”Vort Forsvar” nr. 240 fra 1890:)
                          ”Krudtmagasinerne er bestemt til deri at opbevare Ladninger og Projektiler til Kanonerne paa de nærliggende Stand-
                                  pladser. Man gaaer ad en Trappe dybt ned i Jorden, før man kommer til Magasinet. De tre smaa Aabninger, der ses paa
                                  Magasinets Formur, danne smaa Rum, der ere anbragte i den, og som tjene til at opbevare mindre Mængder af
                                  Ammunition oppe paa Volden umiddelbart ved Kanonerne. I den ene af disse Fordybninger er der anbragt en elevator
                                  og en ophejsningsmaskine, der gaaer ned i selve Krudtmagasinet. Ammunitionen bæres altsaa ikke, men hejses
                                  ganske skjult og dækket lige fra det store Magasin op til de smaa Magasiner”.

Facadeplan og grundrids af et af voldens krigsmagasiner. Lugen til venstre er ammunitionselevatoren.

Magasinet ved Paradis Batteri

Magasinet ved Poppel Batteri.

Udlangeråbning og to magasiner for håndammunition i magasinbygningen

Krigs-magasinerne er opbygget med med dobbelte thermovægge for at hindre fugt.

Hejseværket til                                                             ammunitionselevator

 De "Madsenske" Fredskrudtmagasinerne.

 Magasinerne er opkaldt efter krigsminister V.H.O. Madsen der lod dem opføre.
 I 1902 sker der en stor eksplosion i et krigsmagasin på Amager og flere omkommer. Bl.a. dette, får krigsminister V.H.O Madsen til at  indse,
 at opbevaringen af krudt og sprængstoffer ikke er forsvarlig. Han indleder bygningen af nogle store centrale magasiner til opbevaring af
 ammunition i fredstid.
 Disse "Madsenske Fredskrudtmagasiner" ligger i voldens bagside, og herfra kunne ammunitionen hurtigt fordeles til krigsmagasinerne under
 batterierne.
 De "Madsendske" Fredskrudtmagasinerne står færdige i 1904.
 Men atter brød uroen omkring befæstningen ud. Oppositionen fandt ud af at magasinernes kasematter kunne anvendes som dækningsrum for
 voldens besætning, hvorfor man mente en aftale om ikke at udbygge befæstningen var brudt. Ikke alene Madsen, men hele  regeringen, måtte
 gå af.

 Der findes to fredskrudtmagasiner i Hvidovre. Et ved punkt 0 ved voldens sydligste ende og et ved punkt IV.
 

Fredskrudtmagasinet i punkt 0

Korridor i fredskrudtmagasinet

Fredskrudtmagasin                                                      under opførelse

 Der findes forskellige andre magasiner på volden.
 

Fredskrudtmagasin fra                                                       1886 bag punkt I

 

Brændstofmagasin ved          voldlinie 0-I

Brændstofmagasin ved pkt. IV

Nyere ammunitionsmagasin bygget under                           den kolde krig bag voldlinie III-IV