Søren Østergaard
                             Født 1954
                                           Bopæl i Hvidovre.
                                           Militærhistorisk Interesse:
                                           Danske militære anlæg 1880-1920
                                           Gemte og glemte anlæg

  

                                   
 

 Jeg var lige flyttet til Hvidovrei 1978 da jeg opdagede Vestvolden.
 Med en del historisk interesse i bagagen blev jeg hurtigt grebet af både  dens tilblivelse, dens store og unikke anlæg og omtumlede historie
 og  ikke mindst dens videre skæbne som glemt og forsømt Offer for sin egen militære nyttesløshed, offer for 1. verdenskrigs politiske  tømmermænd, de antimilitaristiske doktriner i sidste halvdel af sidste århundrede og endelig offer for sit eget forfald og manglende økonomi
 i kommunerne.

 Jeg husker med glæde tilbage til min første fotosafari i midtfirserne, hvor jeg i  forbindelse med et foredrag i hjemmeværnet skulle bruge
 lysbilleder fra hele  volden. På cykel fra Avedøre til Utterslev.
 Men jeg husker også min skuffelse, da jeg i forbindelse med denne side var rundt  i Avedøreområdet. Nedslidt, ufremkommeligt,
 mørkt og fugtigt og hverken  spændende eller rekreativt, medmindre man kan nøjes med en tur på voldgaden.

 Jeg mener det er en samfundsopgave at viderebringe vor historie til vore efter kommere - også den nyere.  Kunne man forestille sig at  den
 manglende interesse der i mange år blev vist Vestvolden var  blevet f.eks. guldhornene til del. Så havde man drukket øl af  dem på det  lokale
 kro i Møgeltønder. Solvognen kunne være blevet legetøj i en børnehave  i Trundholm, og gravhøjene i Jelling kunne  være blevet nogle gode
 kælkebakker,  ganske som kølehøjen fra den første Paradislejr har været det, medens man stadig kunne komme ind til den.
 
 Listen af kulturværdier der kunne være brugt til rekreative formål er næsten endeløs,  hvis alle gennem tiderne havde haft samme indstilling
 kulturværdier som man haft  til det, der engang var et revolutionerende voldanlæg.  Et voldanlæg, der militærhistorisk er unikt i både Europa
 og resten af verden.

 Jeg mener Hvidovre har  en moralsk pligt til både at bevare sin del af historien og at formidle den,  og i samme åndedrag berige kommunen
 med noget der kunne blive en  stor attraktion.  Denne side har indtil nu været en del af mit beskedne bidrag til at bringe Hvidovres del af
 Vestvolden tilbage til lyset og borgerne.

 Hjemmesiden har siden sin tilblivelse vokset sig stor. De 50 års forsvarshistorie mellem 1870 og 1920 er så interessante og spændende, at  jeg mener det er vigtigt at understrege hvilket stort bygningsværk Hvidovre har sin  andel af.  Projektet voksede. Jeg indså snart at befæst-
 ningen af København var historisk forbundet af  tid. Udelukkende at beskrive Vestvoldsperioden ville ikke give det rette historiske  billede af
 København som fæstningsby eller baggrunden for den. Dette medførte at Nordfrontens forter og værker. Kyst- og søforterne og meget andet
 blev føjet til.
 Da tidligere betragtninger lå til grund for den 3. befæstning blev tidligere tiders voldanlæg m.m.  ligeledes medtaget. Tunestillingen kom med,
 idet den var en direkte følge af de beslutninger der  førte til sløjfning af forterne og Vestvolden.
 Endelig har jeg lavet en side om De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864. Disse var uhyre væsentlige  for befæstningstidens udenrigs- og
 forsvarspolitiske betragtninger og er har været en del af vor  nationale selvopfattelse op til idag.    

Jeg har ved flere lejligheder haft mulighed for at fortælle den spændende historie om baggrunden, tilblivelsen og de enkelte anlæg ved rund-
 visninger for både virksomheder, foreninger og andre selskaber.
 
 I 1965 skrev A.N.Hvidt i sin bog Vestvolden:
                            ...og endnu efter 44 år ligger Vestvolden i stort set samme stand som da den
                            sidste fæstnings-artillerist en forårsdag i 1920 marcherede ud af Glostruplejren
                            for at tage toget til København.

 I 2006 ville jeg ønske man kunne man skrive, at den i Hvidovre er i stort set samme  stand efter 86 år. Men det er ikke rigtigt.
 Skiftende kommunale samlinger har ignoreret  denne, vores historie, og stiltiende tilladt den at forfalde og gro til.  
 Jeg kan dog med tilfredshed i 2011 konstatere, at Realdanias og Kulturarvsstyrelsens revitalisering er ved at lykkes - også i Hvidovre. Det er
 idag muligt både at se og færdes omkering anlæggene, ligesom der i 2011 er opsat flotte orienteringstavler ved de enkelte anlæg.
 
  Jeg er sikker på at Oberst Sommerfeldt sidder og smiler et eller andet sted.......