Vi er kommet ud af 70'ernes slagskygge hvor man godt må se på
militærhistorie
uden omgående
at blive kaldt krigsliderlig eller det der var værre.
Dette har medført, at gamle militære anlæg fra både 2. Verdenskrig og Den KoldeKrig er blevet
meget
søgte museer.
Langelandsfortet, Hanstholmfæstningen og korvetten Peder Skram er alle blevet
attrak tioner i
særklasse.
I Nakskov ligger en Sovjettisk U-båd af Whiskyklassen og 1. juli
2009 åbnede et ny-restaureretStevnsfort portene for besøgende.
Også mange at de bevarede land- og søforter fra befæstningstiden
er meget søgte
i det omfang
man kan komme ind. Flakfortet og Middelgrundsfortet er begge meget velbesøgte, og Dragørfort,
Kastrup Fort og Charlottenlund Fort
ligger alle som grønne perler i storbyen. Endelig skal nævnes
Garderhøj Fort, der på grund
af sit særegne ejerforhold har, og udnytter, alle muligheder for at
danne rammen om
historieformidling.
Et af de flotteste oplevelsescentre må siges at være Dybbøl Banke og Dybbøl
Mølle.
Skulle man i 1920 have behandlet især disse to sidste historiske minder
som man har behandlet Vestvolden,
så var møllen en i dag overgroet ruin og bankerne udlagt
til fårehold
eller almennyttigt
boligbyggeri.
Nu ligger Dybbøl jo gudskelov i Sønderjylland hvor historiens vingesus opleves
noget
mere
stormfuldt end i Hvidovre.
Og hvorfor ? I Hvidovre har vi den originale vare. Dybbøl har "kun" den gode historie
Men i Sønderjylland og andre steder har man noget mere ærefrygt og respekt for lokal-historien