Udover de mange
batterier, magasiner og kaponierer er der en del andre forskellige
anlæg.
Batardeauerne:
For at holde vandstanden konstant i det skrånende terræn mod Køge
Bugt, var der bygget et antal dæmninger med overløb. Disse havde
betegnelsen batardeauer. Disse var bygget i tilknytning til kaponiererne.
| |

Batardeau
|

Stormgitter
på batardeau
|
| |
|

Placering af batardeau bag kaponieren |
|
Militærbroerne:
Der førte et antal
militærbroer over kanalen. Disse skulle gøre det muligt at komme over
kanalen og foretage et eventuelt angreb.
Broen ved punkt 4 er
restaureret på et tidspunkt. Den originale bro var
noget bredere. Også disse broer var forsynet med stormgitter.
Stormgitteret var forsynet med en tofløjet port der tillod passage.
For at undgå fjentlig overgang medens porten i storgitteret var åbent var
der på modsat side lavet et
vagtrum ved den dækkede vej ved broen.
| |

Militærbro med stormgitter
|

Militærbroen foran kaponieren pkt. IV
|
| |

Vagtrum ved broen på den dækkede vej |

|
Ved
forsvarsforliget i 1909 besluttes det at fremrykke forsvaret af
København til Tune og at Københavns Befæstning, og dermed Vest-
volden,
skulle nedlægges senest 1920.
Ved udsigten til 1. verdenskrig krig, bygges dog en del nye anlæg på Vestvolden.
Den udstyres med pigtråd og der opsættes generatorer
til at belyse
volden. Hver kaponiere fik
en projektør til belysning af graven ligesom der blev opsat projektører
på selve
volden. Disse
fik strøm fra generatorer drevet af Penta-motorer der blev betjent at et
frivilligt korps af maskinister
og polyteknikere.
Generatorerne fik plads i nyopførte rum.
| |

Maskinrum punkt I |

Maskinrum og brændstofdepot punkt I |

Brændstofmagasin punkt I |
Der blev
også bygget rum til afsnitskommandoen i hvert afsnit.
Bygningen indeholder 3 rum, hvoraf de to var udstyret med
kakkelovn.
| |

Afsnitskommandorum punkt IV Avedøre
|
|
Som dækningsrum
til det ekstra mandskab byggedes i 1914 nogle såkaldte svellerum. Dette
var rum der var gravet ud i volden langs
voldgaden og dækket med
sveller.
|

Svellerum |

Et af de eneste billeder af svellerummene.
Her
4 stk. på række i punkt 0 i Avedøre (1923)
|
Både på Vestsvolden og på Nordfrontens forter var der indrettet
kikkertstationer.
Ved kikkerten var anbragt en håndtegnet
afstandsskitse over forterrænet.

Kikkertstation |

Modelopstilling |

Afstandsskitse front VII til VIII |
Batteritoget:
På østsiden og parallelt med voldgaden løb jernbanesporet til
batteritoget. Banen var oprindeligt anlagt i forbindelse med opførelsen
af volden til transport af materialer.
Banen løb fra Avedøre via stationen i Brøndby til remisen i Rødovre.Banen
var forbundet til hovedsporet København/Roskilde.
Batteritoget var udrustet med 15 cm. franske Canet M/91 stål haubits,
med en rækkevidde på ca 6500 meter. Der blev ialt indkøbt 6
af disse. Ammunitionen var den danske standard 15 cm. fæstningsammunition
bestående af granat, granatkardærk og kardæsk.
Vognene blev
tilpasset på F.L.Smidth´s maskinfabrik i Valby.
Batteritogets opgave var at forstærke forsvaret ved trængte afsnit.
| |

Voldbanen
|

Stationsbygningen |
| |

|

|
Der findes ikke
billeder af lokomotivet, men vi ved at der var økonomiske problemer med
driften af dette, hvorfor toget meget sjældent var
ud at køre. Under øvelser er det ofte blevet skubbet af mandskabet.
| |

Batteritoget med
besætning og
15 cm. Canet kanon
|

Nederst ses de forskellige
ammunitionstyper
|
Det var et rangerlokomotiv som dette
Litra Hs1
der skulle have trukket
batteritoget.
Typen er fremstillet i slutningen af 1800
tallet og var aktivt i op
mod 70 år for
nogles vedkommende. |
 |
|