www.vestvolden-hvidovre.dk
 
                            Vestvolden i Hvidovre
Historien, tilstanden og visioner for fremtidig anvendelse
         
Hvem og hvorfor

       
Min Interesse
      
  Aktuelt
       
Aktuelle nyheder
       
og kommentarer.
 
  Vestvoldens historie
        Historien 1886-1894
       
Kort ca. 1900
        Magasinerne
        Batterierne

        Kaponiererne
        Andre anlæg
        Kvindekanonerne

        Paradislejren
 
  Turist på Vestvolden
       
En tur på Vestvolden
       Punkt 0-I

       Paradis Batteri
       Paradislejren
       Afsnit IV-V-VI      

       Oversigtskort
      
Rejserute

Rekreativt/historisk oplæg
    
"De 4 korridorer"

 
  Tilstanden i Hvidovre
       
Kaponierene
       
Magasinerne
      
Paradislejren
       
Anlæggene
       
Rekreativt
   
  Andre links:
 
Københavns Befæstning
            1880-1920

 
Forsvaret på Stevns
 Københavns raketforsvar

 
Sikringsstilling Nord
 Sønderjylland 1916-1918

 
De Slesvigske krige
    1848-51 og 1864

 
Fæstninger i Skandinavien

 
Hjemmeværnets historie -
     set fra bl.a. Hvidovre
 
 
Forside
 
                   
















 

 Andre anlæg på Vestvolden
  Udover de mange batterier, magasiner og kaponierer er der en del andre forskellige anlæg. 

  Batardeauerne:

  For at holde vandstanden konstant i det skrånende terræn mod Køge Bugt, var der bygget et antal dæmninger med overløb. Disse havde
  betegnelsen batardeauer.   Disse var bygget i tilknytning til kaponiererne.
 
 
                   Batardeau
 

           Stormgitter på batardeau
 
   
Placering af batardeau bag kaponieren

 

  Militærbroerne:

  Der førte et antal militærbroer over kanalen. Disse skulle gøre det muligt at komme over kanalen og foretage et eventuelt angreb.
  Broen ved punkt 4 er restaureret på et tidspunkt. Den originale bro var noget bredere. Også disse broer var forsynet med stormgitter.
  Stormgitteret var forsynet med en tofløjet port der tillod passage. For at undgå fjentlig overgang medens porten i storgitteret var åbent var
  der på modsat side lavet et vagtrum ved den dækkede vej ved broen.

 
         Militærbro med stormgitter
 
 
Militærbroen foran kaponieren pkt. IV
 
 
Vagtrum ved broen på den dækkede vej

 

  Ved forsvarsforliget i 1909 besluttes det at fremrykke forsvaret af København til Tune og at Københavns Befæstning, og dermed Vest-
   volden, skulle nedlægges senest 1920.
  Ved udsigten til 1. verdenskrig krig, bygges dog en del nye anlæg på Vestvolden. Den udstyres med pigtråd og der opsættes  generatorer
  til at belyse volden. Hver kaponiere fik en projektør til belysning af graven ligesom der blev opsat projektører på selve
  volden. Disse fik strøm fra generatorer drevet af Penta-motorer der blev betjent at et frivilligt korps af maskinister og polyteknikere.
  Generatorerne fik plads i nyopførte rum.

 
                 Maskinrum punkt I

Maskinrum og brændstofdepot punkt I

   Brændstofmagasin punkt I

   Der blev også bygget rum til afsnitskommandoen i hvert afsnit.   Bygningen indeholder 3 rum, hvoraf de to var udstyret med kakkelovn.

 
 Afsnitskommandorum punkt IV Avedøre
 

   

  Som dækningsrum til det ekstra mandskab byggedes i 1914 nogle såkaldte svellerum. Dette var rum der var gravet ud i volden langs
  voldgaden og dækket med sveller.
 
              
                                     
 

                         Svellerum

    Et af de eneste billeder af svellerummene.
  Her 4 stk. på række i punkt 0 i Avedøre (1923)

 

  Både på Vestsvolden og på Nordfrontens forter var der indrettet kikkertstationer. Ved kikkerten var anbragt en håndtegnet
  afstandsskitse over forterrænet.
 
                       
                                     Kikkertstation

              Modelopstilling

  Afstandsskitse front VII til VIII

  Batteritoget:

 
På østsiden og parallelt med voldgaden løb jernbanesporet til batteritoget. Banen var oprindeligt anlagt i forbindelse med opførelsen
  af volden til transport af materialer. 
  Banen løb fra Avedøre via stationen i Brøndby til remisen i Rødovre.Banen var forbundet til hovedsporet København/Roskilde.
  Batteritoget var udrustet med 15 cm. franske Canet M/91 stål haubits, med en rækkevidde på ca 6500 meter. Der blev ialt indkøbt 6
  af disse. Ammunitionen var den danske standard 15 cm. fæstningsammunition bestående af granat, granatkardærk og kardæsk.
  Vognene blev tilpasset på F.L.Smidth´s maskinfabrik i Valby.

  Batteritogets opgave var at forstærke forsvaret ved trængte afsnit.

 
 
                Voldbanen
 
    
               Stationsbygningen
 
 

 

  Der findes ikke billeder af lokomotivet, men vi ved at der var økonomiske problemer med driften af dette, hvorfor toget meget sjældent var
  ud at køre. Under øvelser er det ofte blevet skubbet af mandskabet.
 
    
  Batteritoget med besætning og
           15 cm. Canet kanon

 

    Nederst ses de forskellige
           ammunitionstyper

 
                 Det var et rangerlokomotiv som dette
                 Litra Hs1 der skulle have trukket
                 batteritoget.
                 Typen er fremstillet i slutningen af 1800
                 tallet og var aktivt i op mod 70 år for
                 nogles vedkommende.