Kaponierene har i mange år
været udsat for ikke alene fugt, men også den vilde vegetation har
nedbrudt dem.
Nogle har i mange år været nærmest umulige at komme i
nærheden af og 90 års ælde har sat sine spor. Ikke mindst stål og
beton er udsat. Men bygningerne er der stadig, og mange dele vil stadig kunne reddes.
Dog er der nu ryddet
bevoksning omkring flere af dem, og de kan nydes både historisk og re-
kreativt. Men der er stadig anlæg der kunne trænge til en kærlig hånd.
Voldens
eneste dobbelte geværkaponiere.
Desværre er indgangen stadig nærmest umuligat få øje på og trappen blokeret af diverse bevoksning.
De store kaponierer har fået det bedre, og man kan se
meget af dem.Men vegetationen skal
løbende holdes ned. Ellers er vi
hurtigt tilbage hvor vi kom fra.
Ikke
kun skovsvinene mangler respekt. Også grafitti-malerne har også sat deres spor.
Men reelt
må man spørge sig selv, hvem der der har lavet mest hærværk på volden.
De der har malet lidt
hist og her, eller de der
i alt for mange år tillod volden at blive et
utilgængeligt vildnis med be-grænset historisk
og rekreativ værdi.
