Udsigten over voldgraven fra punkt 0.	Den dobbelte geværkaponiere i punkt 0. Dette er den eneste af den art på Vestvolden.
	Geværkaponieren indvendig. Den havde, som  den eneste, skudopgaver til begge sider.	Maskinrummet punkt 0                                      .

For enden af voldgraven, foran kaponieren,            findes det underløb der sikrede vold-            gravens afløb til Køge Bugt. Følger man voldens ende rundt til vestre passerer man et et generatorrum. Desværre gør overdreven vild vegetation det svært at se indgangen. Rummet leverede strøm til projektører i geværkaponieren og på selve volden. Lidt længere fremme, hvor man møder grusvejn mod Køgevej, passerer vi af de Madsenske fredskrudtmagasiner. Disse blev bygget af krigsminister V.H.O. Madsen i starten af 1900-tallet . Dette skete efter  en større sprængningsulykke i et krigsmagasin på Amager. Madsen mente at man kunne lave større og mere sikre centrale fredskrudtmagasiner. Herfra kunne ammunitionen så fordeles til krigs-magasinerne på volden hvis det blev påkrævet. Da befæstningen var en særdeles varm politisk kartoffel og da man i oppositionen opdagede at Madsens magasiner også kunne bruges til sprængsikre opholdsrum for mandskab,  endte det med både Madsens og regeringens afgang.

Fredskrudtmagasin    De store magasinrum blev bygget 1902-04 for, i fredstid, at opbevare krigsammunitionen centralt og                 sikkert i nærheden af batterierne.

    Oppe på volden lå Hjørnebatteri. Det bestod af 2 stk. 75 mm stålkanoner i feltlavet samt 2 stk. mitraileuse, ligeledes i feltlavet. 
     Mitraileusen var et 8 mm 2 eller 10 løbet flereskudsvåben, drevet med et håndsving. Rekylgeværets forløber.
     Forskellen er at moderne maskingeværer drives af skuddenes bagudrettede gastryk.

2-løbet 8 mm. mitrailleuse

12 cm kanon i voldaffutage

9 cm feltkanon M/19876

    Vi følger grusvejen mod Køgevej, og passerer et sted hvor volden slår en lille knæk mod nord. Dette knæk er voldens punkt I. Helt oppe ved Køgevej ligger
     der til højre et af de oprindelige fredskrudtmagasiner fra 1886. Herfra fører en rampe op til det første batteri, Hjørnebatteri. Magasinet var foruden jord-
     dækket forstærket med en tyk stålplade i loftet.

Fredskrudtmagasinet fra 1886

Rampen til Hjørnebatteri

     Magasinet blev for få år siden indrettet som café, Krudtcafeen. Den blev dog lukket kort tid efter på grund af skimmelsvamp.
      Ovenpå den havde tyskerne under 2. verdenskrig indrettet en antiluftskyts-stilling, der stadig kan ses spor af.

Betonbrønd fra tysk FLAK-stilling fra 2. verdenskrig

     Hvis du inden du krydser Køgevej går til venstre rundt og følger voldens sydlige side langs kanalen, møder du i punkt I en flankerings-
     bunker, der sammen med dobbeltkaponieren skulle forsvare kanalen syd for Køgevej. Den er af samme næsten samme type som
     øvrige geværkaponierer fra 1912-13.  Døren til kaponieren sidder dog usædvanligt i dennes forside.  

Geværkaponieren i punkt I

   På den anden side af Gl. Køgelandevej kommer vi til det mere regelmæssige voldforløb, og skal nu have profilen på plads.

    Volden fortsætter på den anden side af Gl. Køge Landevej.
     Det første batteri, Kjøge Landevej Batteri med 4 stk 9 cm. stålkanoner i feltlavet var placeret her.  Batteriet og det næsten tildækkede magasin finder vi udfor
     udfor Paralelvej.

Standplads for kanon i Gl. Køgelandevej Batteri

Magasin til Gl. Køgelandevej Batteri. Det er næsten tildækket, uvist af hvilken grund.

    Lidt længere fremme findes resterne af Engsrup Batteri med 4 stk. 12 cm. kanoner i voldlavet. Batteriet har navn efter Engstrupgaard der
     lå nogle hundrede meter nord-øst herfor. Navnet eksisterer stadig på Villavejen Engstrupgaardsvej.

Standplads for en af Engstrup                        Batteris 12 cm. kanoner

Magasin til Engstrup Batteri

Magasinet indvendig

    Ca. 400 hundrede meter fremme ligger den første kaponiere i kanalen. Punkt II. Den har en særlig historie. Herfra fandt den eneste prøveskydning fra en
     kaponiere sted i 1902. I forbindelse med forsvarskommisionens arbejde, ønskede man afholdt en demonstration i Avedøre fra kaponiere nr. II, beliggende
     mellem Engstrup Batteri og Paradis Batteri med skudretning mod Køgevej. På afstandene 100, 200, 300, 400, 500, 600, 700, 800, 925 0g 1000 alen
    (60-600 meter) var der udsat ialt 600 figurer. På flåder i vandet og op af siderne var der på hver afstand opsat 30 mål: 12  stående, 12 knælende og 6 liggende
    skytter. Der udførtes  2 skydninger.

    Efter 1. skydning var 192 figurer truffet (64 %) med 559 træffere (18,6 træffere pr. sekund)
     Efter 2 skydning var 282 figurer truffet (94 %) med 2660 træffere (22,3 træffere pr. sekund) 

     Kaponieren havde bevist sin effektivitet.

Kaponieren, hvorfra den eneste prøve skydning                                fra en kaponiere er afholdt. Desværre er der                                intet på stedet der fortæller denne historie.

    Med heblik på at støtte kaponieren, var der i punkt II opstillet batteri A1 med 2 stk 9 cm. stålkanoner i feltlavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon,
     ligeledes en stålkanon i feltlavet.Det må formodes det var hjælpeflankeringskanonen der afgav ild under prøveskydningen.

     3-400 meter fremme kommer man til Avedøre Stationsby. Det ligger en lille skov / lund på højre side meget tæt på bebyggelsen.
     Her inde gemmer sig i overdådig vegetation fundamentrester af den gamle Paradislejr, telt-og barakkelejren der var Avedøre-lejrens forgænger. Herinde ligger
     også en lille bakke. Det er lejrens ”kølekælder med høj”, d.v.s. lejrens viktualierum.
     Historien vil vide, at den blev kaldt Paradislejren for at skjule det faktum at det var et umuligt mudderhul. Sandheden er dog, lidt mindre farverigt, at den
     sammen med Paradis Batteri blev opkaldt efter den nærliggende Paradisgaard.
     Desværre er det kun undertegnede der bekymrer sig om dette stykke af Hvidovres historie, og dermed også årlig vedligeholdelse med fjernelse af gamle blade
     m.m.

Mandskabets retirade

Muligt lejrens køkken

Tegning over lejrens rester

     100 meter længere fremme møder man på venstre side det første af de permanente batterier, Paradis Batteri.

Paradis Batteri

Luge til ammunitionselevator og håndmagasin

    Anlægget består af en kanonstandplads til fire 12 cm. kanoner anbragt på linie bag en betonbrisk med traverser imellem. Traverser er
     jordvolde mellem de enkelte kanoner (pjecer) der skulle hindre eksplosioner ved en ene pjece i at sprede sig til de andre.

     Midt i batteriet ligger ammunitionsmagasinet med en nedgang til selve magasinrummene og tre luger ovenover. Inde bag lugen til venstre
    endte ammunitionselevatoren nede fra selve magasinrummet. De to øvrige luger var rum til ammunition der var båret frem til omgående
    brug, den såkaldte håndammunition.

    Vælger man at gå på selve voldkonen, vil man med i hele voldens forløb og med jævne mellemrum se nogle ca. 1 meter dybe  "ar" på
    tværs af selve vold- med kronen. Disse ender i en 3 meter lang fordybning lige foran voldkronen og parallelt med denne. Det er de såkaldte
    gravposter der var nedgravede vagt- og observationsposter. Fordybningen på tværs af kronen, postgangen, var gange der gjorde det muligt
    at komme uset frem til gravposten uden at danne profil på himlen når voldkronen blev passeret.

Gravpost og postgang

    200 meter længere fremme ligger den næste kaponiere i Punkt III. Fra voldgaden kan man se de tilhørende ammunitions-magasiner.
     Samme sted var opstillet batteri A2 med 2 stk 9 cm. stålkanoner i felt- lavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon, stålkanon i felt-
     lavet.
     Fortsætter man ad voldgaden kan man, til venstre, helt oppe på voldkronen, se en af de såkaldte kikkertstationer. Det var en
     observationspost, hvorfra forterrænet kunne overvåges med en stor kikkert.

*                                                            Kikkertstation

Model-opstilling

På kikkertstationerne fandtes                                                         håndtegnede afstandsskitser til                                                         faste genstande i forterrænet

     600 meter fremme møder man næste kaponiere i punkt IV.
     Også i punkt IV var opstillet opstillet et batteri, A3, med 2 stk 9 cm. stålkanoner i felt- lavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon,
     en stålkanon i feltlavet. Der var tilhørende lys-station og ammunitionsmagasiner, der kan ses fra voldgaden.

Kaponieren i punkt IV 2008

Indgangen til kaponieren. Bemærk anslags-stenene af granit, der skulle få granater til at eksplodere inden de nåede ned til fundamentet

     En tur rundt om kaponieren

     Bag ved hver kaponiere lå en dæmning der skulle sørge for en konstant vandstand i voldgraven, et såkaldt batardeau. Dette var forsynet med en spærring, et
     stormgitter, der skulle hindre overgang via dæmningen. Samtidig var dæmningens krone spidset til så det var umuligt at vinde fodfæste.

Batardeau

Stormgitter

     Ca. 100 meter foran kaponieren på voldens østside mod kanalen (bermen) lå ved hver kaponiere en geværkaponiere. Disse blev
     bygget op til 1. verdenskrig for at dække en erkendt blind vinkel mellem kaponierens bagside og dens batardeau. Den var bestykket
     med et rekylgevær.

Geværkaponiere

    Der var udlagt et antal militærbroer (krigskommunikationer) ca. 100 meter foran kaponiererne, blandt andet i punkt IV. Disse var beregnet
     til overgang i tilfælde af udfald (angreb) fra volden. Man kunne så samle det nødvendige antal tropper på den dækkede vej og herfra
     foretage udfaldet. Ved hver bro lå på modsat side af kanalen et vagtrum, således at broen kunne bevogtes når den var klargjort til passage.

Militærbro med stormgitter

Vagtrum

    Tæt ved voldgaden  ligger en rød barak på venstre side. Dette en angiveligt en fodfolksmine-fabrik fra 20-erne. Bag denne findes et
     af " De Madsenske Fredskrudtmagasiner" fra 1904. Barakken har fungeret som hjemmeværnsgård siden 1964 men bliver formentlig
     tom i 2010.
     Umiddelbart nord for fredskrudtmagasinet ligger en kommandostation. Denne var oprindeligt forsynet med 2 vinduer og et lille
     halvtag hvilende på dragerne der anes  på facaden. Der findes 3 mindre rum i stationen. Skorstenene tyder på der har været et par
     kakkelovne.

Tidligere minefabrik anvendt som hjemmeværnsgård

Afsnitskommmandostation

     400 meter fremme kommer man til Poppel Batteri. Også her er der 4 stk. 12 cm. kanoner i voldlavet og underliggende ammunitions-
      magasin. Batteriet har navn efter den nærliggende Poppelgaard. 

Magasinet Poppel Batteri

Brisk

     Artilleri-pjecerne var opstillet 2 og 2 på hver side af magasinet. De var opstillet på et underlag bag en en beton-kant, en brisk.

     100 meter fremme ligger punkt V med tilhørende kaponiere. Som i de øvrige punkter var opstillet et batteri, A4, med 2 stk 9 cm. stål-
     kanoner i feltlavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon, en stålkanon i feltlavet.

     Tilbage på voldgaden skal man bemærke det ca. 4-5 meter brede græsareal til venstre for voldgaden. Her kørte artilleritoget. Toget var et
     mobilt batteri der skulle kunne indsættes hvor der var behov.

     Der var anlagt en jernbane mellem Køgevej og Glostrup, hvor banen stod i forbindelse med hovedsporet mellem København og Roskilde
  . Samme sted lå en stationsbygning. Remise og vedligeholdelsesanlæg lå ved Ejbylejren i Rødovre.

     Artilleritoget bestod at en jernbanevogn med to påmonterede franske 15 cm. Canet kanoner. Vognene var ombygget og tilrettet på
     F.L.Smidth maskinfabrik i Valby.