Vi begynder turen i voldens sydlige ende ved køge bugt, Punkt 0. Volden er teknisk inddelt i punkter og afsnit. Helt nede for enden af volden, ved villavejen Strandvangen, hvor voldgraven er så bred at den minder om en lille sø.
Hernede kan man se voldens eneste dobbelte geværkaponiere.
Den skulle kunne flankere både mod Køge Bugt, der dengang gik tæt ind mod voldens ende,  og langs voldgraven. Hovedbevæbningen var to rekylgeværer, datidens maskingevær.

Udsigten over voldgraven

Den dobbelte geværkaponiere. Desværre sker der ingen vedligeholdelse i denne ende af volden,  så den kan være svær at se.

Nedgangen til geværkaponieren

Generatorrummet er godt skjult

Følger man voldens ende rundt til vestre passerer man et magasin og et generatorrum.
Desværre gør helt overdreven vild vegetation det nærmest umuligt at se anlægget.

Lidt længere fremme, hvor man møder grusvejn mod Køgevej, passerer vi af de Madsenske fredskrudtmagasiner. Disse blev bygget af krigsminister V.H.O. Madsen i starten
af 1900-tallet . Dette skete efter  en større sprængningsulykke i et krigsmagasin på Amager.
Madsen mente at man kunne lave større og mere sikre centrale fredskrudtmagasiner. Herfra kunne ammunitionen så fordeles til krigsmagasinerne på volden hvis det blev påkrævet.
Da befæstningen var en særdeles varm politisk kartoffel og da man i oppositionen opdagede at Madsens magasiner også kunne bruges til sprægsikre opholdsrum for mandskab,  endte det
med Madsens og regeringens afgang.

Fredskrudtmagasin    De store magasinrum blev bygget 1902-04 for at   opbevare krigsammunitionen centralt og sikkert                     i nærheden af batterierne.

Oppe på volden lå Hjørnebatteri. Det bestod af 2 stk. 75 mm stålkanoner i feltlavet samt 2
stk. mitraileuse, ligeledes i feltlavet. 
Mitraileusen var et 8 mm 2 eller 10 løbet "maskingevær" drevet med et håndsving.

2-løbet mitraileuse

12 cm kanon i voldaffutage

9 cm feltkanon M/19876

Vi følger grusvejen mod Køgevej, og passerer et sted hvor volden slår en lille knæk mod nord. Dette knæk er voldens punkt I.
Helt oppe ved Køgevej ligger der til højre et betonanlæg. Et magasin, der for få år siden
indrettet som café, Krudtcafeen. Den blev lukket kort tid efter på grund af skimmelsvamp. Ovenpå den indrettede tyskerne under 2. verdenskrig en anti-luftskytsstilling. Om den tykke jernplade der ligger oven på magasinet stammer fra dette eller fra den oprindelige opførelse er lidt uvist.

Vi kommer nu til det mere regelmæssige voldforløb, og skal have profilen på plads.

Volden fortsætter på den anden side af Gl. Køge Landevej.
Det første batteri, Kjøge Landevej Batteri med 4 stk 9 cm. stålkanoner i feltlavet var placeret
her. 
Lidt længere fremme lå  Engsrup Batteri med 4 stk. 12 cm. kanoner i voldlavet. Batteriet har navn efter Engstrupgaard der lå nogle hundrede meter nord-øst herfor. Navnet eksisterer stadig på Villavejen Engstrupgaardsvej.

Ca. 400 hundrede meter fremme ligger den første kaponiere i kanalen. Punkt II.
Den har en historie.
Herfra fandt den eneste prøveskydning fra en kaponiere sted.
I 1902 blev der i forbindelse med forsvarskommisionens arbejde afholdt en overbevisende
demonstration i Avedøre fra kaponiere nr. II, beliggende mellem Engstrup Batteri og Paradis
Batteri med skudretning mod Køgevej. På afstandene 100, 200, 300, 400, 500, 600, 700,
800, 925 0g 1000 alen (60-600 meter) var der udsat ialt 600 figurer. På flåder i vandet og op af
siderne var der på hver afstand opsat 30 mål: 12  stående, 12 knælende og 6 liggende skytter.  
Der udførtes  2 skydninger.

Efter 1. skydning var 192 figurer truffet (64 %) med 559 træffere (18,6 træffere pr. sekund)
Efter 2 skydning var 282 figurer truffet (94 %) med 2660 træffere (22,3 træffere pr. sekund) 

Kaponieren havde bevist sin effektivitet.

Kaponieren, hvorfra den eneste prøve skydning               fra en kaponiere er afholdt. Desværre er der               intet på stedet der fortæller denne historie.

Med heblik på at støtte kaponieren, var der i punkt II opstillet batteri A1 med 2 stk 9 cm.
stålkanoner i feltlavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon, ligeledes en stålkanon i feltlavet.
Det må formodes det var hjælpeflankeringskanonen der afgav ild under prøveskydningen.

3-400 meter fremme kommer man til Avedøre Stationsby. Det ligger en lille skov / lund på højre side meget tæt på bebyggelsen.
Her inde gemmer sig i overdådig vegetation fundamentrester af den gamle Paradislejr, telt-og barakkelejren der var Avedørelejrens forgænger.
Herinde ligger også en lille bakke. Det er angiveligt lejrens ”kølekælder med høj”, d.v.s. lejrens viktualierum.
Historien vil vide, at den blev kaldt Paradislejren for at skjule det faktum at det var et umuligt mudderhul. Sandheden er dog, at den sammen med Paradis batteri blev opkaldt efter den nærliggende Paradisgaard.
Desværre er det kun undertegnede der bekymrer sig om dette stykke af Hvidovres historie,
og dermed også årlig vedligeholdelse med fjernelse af gamle blade m.m.

Mandskabets retirade

Muligt lejrens køkken

Tegning over lejrens rester

100 meter længere fremme møder man på venstre side det første af de permanente batterier, Paradis Batteri.

Paradis Batteri

Luge til ammunitionselevator og håndmagasin

Anlægget består af en kanonstandplads til fire 12 cm. kanoner anbragt på linie bag en betonbrisk med traverser imellem. Traverser er volde mellem de enkelte kanoner (pjecer) der skulle hindre eksplosioner ved en ene pjece i at sprede sig til de andre.

Midt i batteriet ligger ammunitionsmagasinet med en nedgang til selve magasinrummene og tre luger ovenover. Inde bag lugen til vestre endte ammunitionselevatoren nede fra selve magasinrummet. De to øvrige luger var rum til ammunition der var båret frem til omgående brug, den såkaldte håndammunition.

Vælger man at gå på selve voldkonen vil man med jævne mellemrum se nogle ca. 1 meter
dybe  "ar" på tværs af selve voldkronen. Disse ender i en 3 meter lang fordybning lige
foran voldkronen og på langs med denne. Det er de såkaldte gravposter.
Nedgravede vagt- og observationsposter. Fordybningen på tværs af kronen, postgangen,  var gange der gjorde det muligt at komme uset frem til gravposten.

Gravpost

200 meter længere fremme ligger den næste kaponiere i Punkt III. Fra voldgaden kan man se de tilhørende ammunitionsmagasiner.
Samme sted var opstillet batteri A2 med 2 stk 9 cm. stålkanoner i felt- lavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon, stålkanon i feltlavet.
Fortsætter man ad voldgaden kan man, til venstre, helt oppe på voldkronen, se en af de såkaldte kikkertstationer. Det var en observationspost, hvorfra forterrænet kunne overvåges med en stor kikkert.

*                                           Kikkertstation

Model-opstilling

På kikkertstationerne fandtes            håndtegnede afstandsskitser til            faste genstande i forterrænet

600 meter fremme møder man næste kaponiere i punkt IV.
Også i punkt IV var opstillet opstillet et batteri, A3, med 2 stk 9 cm. stålkanoner i felt- lavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon, stålkanon i feltlavet. Der var tilhørende lys-station og ammunitionsmagasiner, der kan ses fra voldgaden

Kaponieren i punkt IV 2008

Indgangen til kaponieren. Bemærk anslags-stenene af granit, der skulle få granater til at eksplodere inden de nåede ned til fundamentet

En tur rundt om kaponieren

Bag ved hver kaponiere lå en dæmning der skulle sørge for en konstant vandstand i
voldgraven, et såkaldt batardeau. Dette var forsynet med en spærring, et stormgitter, der
skulle hindre overgang via dæmningen. Samtidig var dæmningens krone spidset til så det var umuligt at vinde fodfæste.

Batardeau

Stormgitter

Ca. 100 meter foran kaponieren på voldens østside mod kanalen (bermen) lå ved hver kaponiere en geværkaponiere. Disse blev bygget op til 1. verdenskrig for at dække en
erkendt blind vinkel mellem kaponierens bagside og dens batardeau. Den var bestykket
med et rekylgevær.

Geværkaponiere

Der var udlagt et antal militærbroer (krigskommunikationer) ca. 100 meter foran kaponiererne, blandt andet i punkt IV.
 Disse var beregnet til overgang i tilfælde af udfald (angreb) fra volden. Man kunne så samle det nødvendige antal tropper på den dækkede vej og herfra foretage udfaldet.
Ved hver bro lå på modsat side af kanalen et vagtrum, således at broen kunne bevogtes når den var klargjort til passage.

Militærbro med stormgitter

Vagtrum

Tæt ved voldgaden  ligger en rød barak på venstre side. Dette en angiveligt en fodfolksmine-fabrik fra 20-erne. Bag denne findes et af " De Madsenske Fredskrudtmagasiner" fra 1904.
Barakken har fungeret som hjemmeværnsgård siden 1964 men bliver formentlig tom i 2010.
Umiddelbart nord for fredskrudtmagasinet ligger en kommandostation. Denne var oprindeligt forsynet med 2 vinduer og et lille halvtag hvilende på dragerne der anes  på facaden.
Der findes 3 mindre rum i stationen. Skorstenene tyder på der har været et par kakkelovne.

Tidligere minefabrik anvendt som hjemmeværnsgård

Afsnitskommmandostation

400 meter fremme kommer man til Poppel Batteri. Også her er der 4 stk. 12 cm. kanoner i voldlavet og underliggende ammunitionsmagasin.
Batteriet har navn efter den nærliggende Poppelgaard. 

Magasinet Poppel Batteri

Brisk

Artilleri-pjecerne var opstillet 2 og 2 på hver side af magasinet. De var opstillet på
et underlag bag en en beton-kant, en brisk.

100 meter fremme ligger punkt V med tilhørende kaponiere.
Som i de øvrige punkter var opstillet iet et batteri, A4, med 2 stk 9 cm. stålkanoner i felt- lavet samt en 1 stk. 9 cm hjælpeflankeringskanon, stålkanon i feltlavet.

Tilbage på voldgaden skal man bemærke det ca. 4-5 meter brede græsareal
til venstre for voldgaden. Her kørte artilleritoget.  Toget var et mobilt batteri der skulle kunne indsættes hvor der var behov.
Der var anlagt en jernbane mellem Køgevej og Glostrup, hvor banen stod i forbindelse med hovedsporet mellem København og Roskilde. Samme sted lå en stationsbygning.
Remise og vedligeholdelsesanlæg lå ved Ejbylejren i Rødovre.

Artilleritoget bestod at en jernbanevogn med to påmonterede franske 15 cm. Canet kanoner.
Vognene var ombygget og tilrettet på FLSmidth maskinfabrik i Valby.

Længere fremme kommer man forbi magasiner og svellerum indbygget i volden. Svellerum var dækningsrum for infanteriet indgravet i volden og overdækket med sveller. Dette var nogle af de anlæg der blev lavet i forbindelse med 1. verdenskrigs udbrud og beman-dingen af Vestvolden.

&n